onsdag den 29. august 2012




Hygger (eller..) lige nu med nogle lektier, heriblandt noget tysk. Det er ikke meget jeg får brugt mit kamera for tiden, da det er blevet tid til at koncentrere sig om skolen igen. Dog håber jeg da at der snart kommer noget tid igen, så jeg kan komme ud og få taget en masse nye billeder. 


Her er også et lille (og super flot) billede af mig, det var min veninde der tog det i kantinen på min skole.








tirsdag den 21. august 2012






Der har været lidt stille på det seneste, dels grundet at jeg er startet i skole og at jeg har nydt det gode vejr de sidste par dage. Her er et par billeder jeg har taget indenfor det sidste stykke tid. Det er lidt blandet.

lørdag den 4. august 2012

Har oprettet mig som bruger inde på 500px.com.
Det er en super god hjemmeside med tonsvis af virkelig flotte fotografier! Har lagt et par af mine billeder op, og allerede fået lidt respons på nogle af dem - det er jo dejligt! Derudover er siden super god som inspirationskilde, da der er en masse forskelligt fra rigtig dygtige fotografer. Vil helt klart anbefale siden til andre der ønsker at få vist deres billeder frem, og evt. få respons fra nogle der interesserer sig for fotografering, eller som er direkte professionelle indenfor faget.

Linket til siden er her:  http://500px.com/

fredag den 3. august 2012






















Så kom der en masse billeder fra min gåtur igår!
Som i kan se er det tydeligt at jeg bor på landet. Har hvert fald fået taget en masse billeder af markerne. Solnedgangen var utrolig smuk, ikke engang billederne viser det godt nok - men det er tæt på.

Nu vil jeg bare nyde weekenden, og måske få taget nogle flere billeder.

Hav en god weekend!

torsdag den 2. august 2012


Var i aftes ude på en lang afslappende gåtur. Vejret var skønt (sådan da) og jeg fik taget en masse billeder! Det her er et af dem. Himlen er utrolig flot på det her billede! Det er taget lige ud af kameraet og der er derfor ikke gjort noget som helst ved det.
Når jeg får tid vil der komme et par stykker mere op på siden. Først skal jeg lige fejre min fars fødselsdag og forhåbentlig hen til en veninde i weekenden.